DF kræver omfattende indsats mod flerkoneri

Flerkoneri trives i Danmark.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/075303.htm

Flerkoneri blandt muslimer i Danmark er langt mere udbredt, end myndighederne aner.

Flere imamer herhjemme vier gerne en muslimsk mand til både kone nummer to og tre. Det siger flere kilder i det muslimske miljø til jp.dk.

Samtidig fastslår flere muslimer i en rapport fra Velfærdsministeriets Ligestillingsafdeling, at flerkoneri er mere udbredt, end man hidtil har troet.

– En af de interviewede imamer fortalte om, hvordan han havde viet mænd til kone nummer to. Det væsentlige for ham er, at det ifølge islam er lovligt for en mand at tage op til fire koner, siger konsulent og ph.d. Tina Magaard, som har redigeret rapporten, til jp.dk.

 DF kræver derfor en omfattende indsats mod flerkoneri.

http://www.danskfolkeparti.dk/DF_kræver_omfattende_indsats_mod_flerkoneri.asp

DF skriver i en pressemeddelelse:

Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Marlene Harpsøe, kræver nu, at ligestillingsminister Inger Støjberg træder i karakter og sammensætter en lovpakke, der skal komme flerkoneri i Danmark til livs.

– Lad mig gøre det helt klart. Flerkoneri er uacceptabelt. Det er en før-middelalderlig skik, som er undertrykkende og nedværdigende over for kvinder og understreger den andenrangsstatus som kvinden har ifølge Koranen, siger Marlene Harpsøe.

Ifølge dansk lovgivning kan det straffes med op til seks års fængsel at indgå ægteskab med flere kvinder.

– Problemet kan imidlertid være, at ægteskaberne ikke er indgået officielt, men at en imam alene har giftet kvinde nummer to, tre eller fire med en mand uden at det er kommet til offentlighedens kendskab. Vi skal sikre os, at den type ”uofficielle” ægteskaber også er strafbare i henhold til lovgivningen, og det vil jeg nu spørge ligestillingsministeren til, siger Marlene Harpsøe.

Marlene Harpsøe vil også fjerne imamernes vielseskompetence, hvis de forbryder sig mod gældende lovgivning og gifter en mand med flere koner, ligesom imamer uden dansk statsborgerskab skal udvises.

– Det er klart, at vi ikke kan acceptere, at udlændinge bidrager til at skabe et problem med flerkoneri i Danmark. Derfor skal sådanne personer naturligvis udvises af Danmark, og det vil jeg også bede ligestillingsministeren skabe direkte hjemmel til i lovgivningen, siger Marlene Harpsøe.

Derudover vil hun bede ligestillingsministeren om at iværksætte en kampagne, der gør muslimske kvinder i Danmark opmærksomme på, at det er forbudt at leve i et polygamt ægteskab i Danmark.

– Mange af disse kvinder aner ikke, at det er sådan i Danmark, og det skal vi oplyse dem om, siger Marlene Harpsøe.

Ydermere fra DR’s artikel om sagen:

Den danske konvertit Jette Abou-Hawache fra Gellerup Parken i Århus kender selv seks muslimske kvinder, der lever i et flerkone-forhold:

– Jeg oplever, at mange af de her kvinder egentlig sidder fast i et ægteskab, de ikke ønsker at sidde i, men som de ikke kan komme ud af, fortæller hun til DR Nyheder.

Men har denne konvertit taget kontakt til myndigheder som eks. politiet eller kommunen? Jeg tvivler på det. For også her er der tale om social kontrol. Social kontrol har tidligere været debateret på Helen Latifi’s blog og på Gülay Kocbay’s ligeså. Disse to islamist-papegøjer vil til enhver tid benægte tvang i islam, og at disse berørte kvinder er tvunget ind i polygami. De vil til enhver tid benægte, at der er et problem. Problemet for de to er snarere DF, Karen Jespersen og nu sikkert også Tina Magaard.

Ligestillingsministeren er rystet over flerkoneri.

http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2009/04/19/104555.htm

Hendes ministerium har allerede sat en række initiativer igang for at bekæmpe flerkoneri.

 

Jeg foreslår, at hun sætter et lovforslag sammen, der forbyder imamer at foretage vielser. Og virker dette ikke, så må imamer forbydes i Danmark.

Jeg synes nemlig, at det er imamerne, der konstant er omdrejningspunktet for de problemer, der opstår i de muhamedanske miljøer i Danmark og resten af verden for den sags skyld. Det er jo dem, der råder og vejleder muhamedanerne, når de ønsker svar på, hvorledes de skal leve deres liv mest korrekt efter pædofetens manual. Og gør kvinderne vrøvl, så bliver de udsat for den tidligere nævnte sociale kontrol, som kan medføre vold mod og i værste fald drab på kvinden.

Reklamer

~ af Pinstripe på 19. april 2009.

 
%d bloggers like this: