Ægyptisk konvertit fra islam til kristendom vandt sag.

Den egyptiske konvertit Maher El-Gohary har overraskende fået papir på, at han må kalde sig kristen.

http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=15205

Da Udfordringen skrev om sagen i sidste måned, krævede anklagemyndigheden ham dødsdømt for frafald fra islam.
Selvom sagen endnu ikke er afsluttet, er det uden forhistorie i Egypten, at den koptiske kirke, som Maher El-Gohary tilhører, officielt udsteder et certifikat, der bekræfter en konvertits tilhørsforhold.
Officielt har Egypten religionsfrihed, men reelt nægtes konvertitter at forlade islam.

[…]

Det anslås, at omkring 10 pct. af Egyptens 80 mio. indbyggere er kristne. Mens de kristne let kan konvertere til islam, er det næsten umuligt den modsatte vej.

Maher’s kamp har ikke været helt uden omkostninger.

http://www.daneu.dk/nyheder/2009/march/19/islamiske-advokater-presser-paa-for-doedsdom-til-aegyptisk-konvertit.aspx

Af Roger Elliott

I det seneste retsmøde om en muslimsk-født ægypters kamp for officielt at konvertere til kristendommen slår modpartens advokater til lyd for, at han findes skyldig i “frafald” eller i at forlade islam og dømmes til døden. 

Mere end 20 islamiske advokater overværede retsmødet søndag den 22. februar i Maher Ahmad El-Mo’otahssem Bellah El-Goharys retssag om at opnå identifikationspapirer med kristendom angivet som hans religiøse tilhørsforhold. To advokater ledede sagen: Ahmed Dia El-Din og Abdel Al-Migid El-Anani. “[El-Din] indledte med at sige, at Koranen befandt sig på et højere stade end Bibelen,” forklarede en af El-Goharys advokater, Said Fayez, Compass. “[El-Din sagde], at mennesker kan bevæge sig opad i religionshierarkiet, men ikke nedad, så mennesker kan ikke bevæge sig væk fra islam, da denne religion rangerer højest. ”

[…]

Koptere og kristne konvertitter står dagligt over for en sådan systemisk fordom i kampen for deres rettigheder, sagde han. “Vores rettigheder i Ægypten som kristne eller konvertitter er ringere end dyrs rettigheder”, sagde El-Gohary. “Vi fratages sociale og civile rettigheder, fratages vores arv og overlades til at blive dræbt af fundamentalister. Ingen gider efterforske sagerne eller interessere sig for os.” 

Den 56-årige El-Gohary er blevet angrebet på gaden, spyttet på og slået ned i forbindelse med sin kamp for at vinde retten til officielt at konvertere. Han sagde, at han og hans 14-årige datter fortsat modtager dødstrusler via sms’er og telefonopringninger. Men han har også modtaget sms’er med opmuntringer fra andre muslimsk-fødte konvertitter, som er for angste til at gøre som han, fortalte han. “Hver dag får jeg opringninger fra mennesker, som er konverteret i hemmelighed”, sagde El-Gohary. “De spørger mig hver dag, hvad der sker, fordi det påvirker deres fremtid.”

Dette er blot et af mange eksempler på, hvor svært det er at komme ud af islams klamme klør.

Man taler så fint om islams fine menneskerettigheder, og at de sagtens kan stå side om side med FN’s Menneskerettighedserklæring af 1948. Men vi kan jo med egne øjne se, at det ikke er sandt.

Reklamer

~ af Pinstripe på 3. maj 2009.

 
%d bloggers like this: